Desværre ingen sex-i-naturen-guide + lidt om "Dogging"

Øv, det var en and! Det ville ellers være fedt hvis den agtværdige Danmarks Naturfredningsforening udsendte en guide over de bedste steder at dyrke sex i naturen. Men nej, ikke alligevel.

Flere danske medier kunne nemlig fortælle - med et tydeligt glimt mellem linjerne - at Danmarks Naturfredningsforening var på vej med en fræk guide. Fx skulle Gudenådalen ifølge artiklerne være en af foreningens favoritter, hvor der for alvor er gode chancer for at finde en plet til erotik.

Men det var altså bare noget de sagde for sjov i et radioprogram på P3, siger foreningen nu. Egentligt lidt ærgerligt at de ikke tør gøre det, om ikke andet for at ryste det fodformede image af sig. Og fordi sådan en folder ville være mere end grineren. OBS-og-velfærdsdanmark slår til igen. Se hele historien fra "nyhed" til "and" på Politiken.dk.

Apropos nøgen hud i fri luft: For et par år siden gik nogle af de mere fjollede danske medier ud med "sensationen" om den nye sex-dille "dogging", som angiveligt var på vej ind over DK. Begrebet dækker over det at have sex på offentligt steder mens andre ser på. Altså hundelufter-ser-på-sex. Siden er der vidst ikke sket meget på den front i vores lille bondestat, men det er noget anderledes i England hvor de går mere til udendørsmakronerne. Tjek bare denne oversigt over dogging-steder. Imponerende.

For resten er det på sin plads at slå fast at blufærdighedskrænkelse har en straframme på hele fire års fængsel og at det er en skærpende omstændighed hvis man bevidst forsøger at vise sig frem. (Desværre kun seksuelt, men reglen burde også omfatte politik og en række offentlige personer.) Og det er netop den negative side af offentlighedserotikken at man nemt risikere at vise sig for nogen som absolut ikke har lyst til at kigge på. Måske børn. Måske voksne med helt andre moralbegreber. Eller bare nogen der føler ubehag ved at blive rodet ind i noget seksuelt imod deres vilje.

Derfor duer det ikke at lege med sex i det fri uden at tænke sig meget god om først. En mørk aften på bøsse-cruising-pladsen, i dogging-mosen eller bag skovens tætteste krat går nok. Men ikke bag en lille busk i parken eller i elevatoren på hotellet. Selvom det er frækt i fantasien har man ingen ret til at pådutte andre sine egne lyster i praksis. For så er man faktisk blotter - også selvom man er to og ikke bruger knælange frakker.

Om dette er lovligt endsige ikke krænker andre ved jeg ikke, men 10 point for forsøget og 5 for den artistiske udførsel.