Låst inde - mellem benene

Skal du prøve den søde kløe døgnet rundt? Vide at kæresten kontrollerer dit sexliv 100 pct.? Eller skal du være den der nyder at have nøglerne til din kærestes juveler? Det lyder måske både sært og svært, men lege med kyskhedsbælter og andre sjove "låse" bliver mere og mere udbredt, og her er en rundtur i universet.

Vi kender vidst alle de groteske jerntrusser med pigge og gigantisk hængelås som et obskurt indslag på middelaldermuseet. De ligner absolut ikke noget man kan have på i særligt lang tid uden at man tager alvorligt skade.
Men det var gamle dag, og fremtiden er over os. For de senere år er der dukket stadig flere kreative løsninger op på en leg som åbenbart fascinerer flere og flere: at sætte lås på pikken eller kussen. Hvad der kom først, de teknologiske muligheder eller lysten til at bruge dem er som altid svært at sige, men i hvert fald er det en "sport i rivende udvikling" som de siger på TV.

En frontløber i udbredelsen er varemærket "CB" som over de seneste fem-seks-otte år løbende har udsendt opdateringer af deres plastiklåse til tissemænd. Låse, som med lidt god vilje og en række små tricks kan bæres døgnet rundt i flere dage i træk. Og vupi, så er det hende/ham kæresten der bestemmer over tissemanden og ikke ejeren selv. Se tidligere indlæg om CB 6000.

Sportsgrenen har selvfølgelig sine egne fansider (se linksamlingen herunder), hvor der udveksles billeder af fangne tissemænd, nyttige tips og hede fantasier. Og idé-udveksling er nødvendigt, for selvom de forskellige plastiklåse bliver stadig mere optimerede, så kan de fleste mænd komme ud af dem med lidt hiveri, hvor man trækker pikken bagud af det rør som er låst fast om den og nosserne. Derfor opfindes mange hjemmelavede forbedringer som skal gøre flugten umulig.


Derfor er det fedt
For det er selvfølgelig en vigtig del af kick'et at være låst inde for alvor og ikke selv kunne komme ud. Og dermed overgive kontrollen til et andet menneske. Det er for mange mere end bare en slags "mobilt bondage", fordi hele sexlivet kontrolleres når pikke er låst inde. Det er 100 pct. seksuel overgivelse (eller kontrol, hvis man er den der har nøglen): Aldrig mere lidt onani i smug og altid gøre hvad kæresten siger, ellers vanker der en uge mere bag tremmer. På de forskellige fora kan da også læse om mænd der opnår langt større fornøjelse end man umiddelbart skulle tro. De beskriver hvordan det føles både enormt ophidsende og som en stor lettelse at miste kontrollen over deres pik. Mange ønsker at være aflåst døgnet rundt, og endda være nægtet orgasme i lange perioder. Eller måske først få lov at komme når de har givet deres partner en hel stribe af orgasmer. Og resultatet er dobbelt: på den ene side kan bæreren ikke røre sin egen pik eller få orgasme, på den anden side bliver vedkommende konstant mindet om at der er en seksuel leg igang mellem ham og hans partner. For låsen kan mærkes konstant. Og den "stakkels" mand svæver derfor rundt i en evig liderlighed. Mange, både dem der er låst inde og dem der han nøglerne siger at lege giver en stor intimitet og samhørighed. At der er et helt særligt mentalt kick ved så tydeligt og konsekvent at eje eller blive ejet.
CB-serien - det folkelige gennembrud
Der findes som sagt en lang række plastik-låse med fornavnet "CB", hvoraf de nyeste er CB6000, CB3000 og The Curve. Priserne er uhyrlige, (1000-1500 kr.) når man tænker på at de er lavet af billigt akryl, men sådan er det vidst bare med sexlegetøj. Lidt googling vil kunne frembringe utallige websider der fortæller om hvordan man kan have dem på i længere tid. Især hygiejnen er selvfølgelig en udfordring, fordi man tisser ud gennem buret. Men med vatpinde og tålmodighed kan det holdes rent. Desuden anbefaler mange at man - igen med vatpinde - smører jævnligt med eksempelvis babyolie eller andet der holder huden sund.

Se forresten en imponerende (og ret nørdet) ombygning at en CB 3000 til også at kunne give stød, så bæreren både er afskåret fra sex uden tilladelse OG kan "motiveres" til at adlyde ordre via en fjernbetjening der udløser et stød.

En anden måde at mindske flugtmulighederne er at indsætte en endnu mindre ring inden i CB-dimsen. Og selvfølgelig er der også nogen som sælger sådan en. Den lille plastikdingenot har det voldsomme navn "Keepsake Security Device - Generation 2", ofte forkortet til KSD-G2. Den danske site Tawselovers.dk sælger dem her og har også diverse CB-piklåse på lager.
En tur på den vilde side
Og som altid er der nogen der bare skal gøre det 110 pct. og som med piercings og specialbyggede "pikbure" lader deres pik fange bag tykke jernrør. Det er dyrt, det er svært og det kræver masser af specialviden. Og det ER ekstremt. Dimsen til venstre er i den mere artige ende, hvor man nøjes med at føre et rør langt op i urinrøret og bagefter låse den sammen med en ring om pikke og nosserne. Og selv om det meste af pikken er blottet, så bliver både onani og samleje vidst ret svært.
En af dem mest gennemførte leverandører af ultimative piklåse er "Steelwerks Extreme" (se links nedenfor), som bygger lige præcis den dingenot kunderne ønsker, til både mænd og kvinder. Ofte er låsene bygget til at virke gennem piercings i pikhovedet eller kønslæberne, fordi et give de mest flugtsikre løsninger. Men den metode er ikke problemfri, for mange piercings bliver irriterede og begynder at bryde op eller blive betændte hvis de belastes for meget af vægt eller bevægelser. Den bedste måde at undgå dette på er at lade vægten af låsen blive båret at noget andet end piercingen, (typisk ved en ring om nosserne som på billederne her) og ved at gøre piercingens diameter så stor, at belastningen fordeles på et større hudområde.

De besværlige kvinder
Desværre giver kyskhedslege endnu en gang mulighed for en slem penismisundelse. For selv om det kan være besværligt at indfange en pik i dage eller ugevis, så er det - som man kan se ovenfor - muligt, endda på en måde så den indfangne kan gå på arbejde og sove om natten. For kvinderne er det dog en del sværere. For selv om man indsætter virkeligt mange huller i kønslæberne og låse dem forsvarligt sammen - som på den øverste del af billedet til højre - så kan "offeret" stadig onanerer fordi kønslæberne er så fleksible. Enten kan man massere uden på eller få en uartig pegefinger ind mellem læberne. Alternativt skal man bruge et egentligt kyskhedsbælte. De findes skam også (se billedet allerøverst), og de flotteste er lavet af rustfrit stål og foret med neopren eller silicone. Men, hvis de skal holde pegefingeren ude, så skal de sidde så stramt at hverdagsbrug bliver ulideligt for langt de fleste. Og selvom de sidder løsere er det stadigvæk meget ubehageligt at have et hårdt bælte rundt om livet og ned mellem benene. Det gnaver og trykker, og gør det svært at sidde og ligge. Og helt umuligt at cykle eller have stramt tøj på. Øv for den. Så til kvinderne mangler der stadig en mindre revloution.

Sandheden er derude
Nedenfor finder du links til nogle af de bedste ressourcer om kyskhedslege. Både fora, personlige sider og online sexbutikker. Beskrivelserne er på engelsk (for det virker bedst på delicious.com, hvor din ydmyge blogger gemmer sine links), men de er altså fabrikeret af mig. Men ingen er helt perfekt, så du det et godt link, så vil jeg blive super-glad hvis du dropper det i kommentar nedenfor.





Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!