Me Tarzan - You Jane - We're queer

Muskelmænd med kusser. Lebber med børn. Teenage-drenge med mascara. Bisex som mode. Tegnene er tydelige: det knirker i kønsrollerne. For den øgede seksuelle frihed, hormonbehandlinger og operationer, homo-ægteskaber og modediller rykker alt sammen hårdt i den klassiske opdeling mellem Tarzan og Jane. I forreste kamplinje finde man queer-bevægelsen, som opstiller vilde og farverige alternativer til livet i parcelhuset. Det er saftigt, inspirerende og ret uoverskueligt. Så hæng på til en rundtur i kønslegene.


Homofest, dekadence-punk og tung teori
Oprindeligt brugte man ordet "queer" om lidt sære, sjove, skøre, farverige personer i byernes homo-orienterede vandingshuller. Om det var kærligt eller nedsættende ment handlede som i så mange andre sammenhænge om hvem der sagde det og hvordan. I dag er queer-begrebet stadig et forholdsvis nyt dyr i den seksualpolitiske zoo, men det er ved at vokse sig større og stærkere, selvom der stadig er meget begynder-forvirring. Det mest irriterende ved dyret er at det minder en del om en kamæleon. For bedst som man tror at man har forstået hvordan queer skal opfattes, så ændrer slynglen farve og facon. Men sikkert er det, at i de senere årtier har queer-aktiviteterne samlet sig i en ny strømning der mere direkte gør op med de traditionelle, heteroseksuelle opdelinger i "mand=stærk og rå" og "kvinde=blød og pæn". Nogle dele af queer-strømningen mener endda at også begreber som "bøsse" og "lesbisk" er firkantede og indsnævrende. Og sikkert er det også at strømningen har flere lag, fra noget meget akademiske, der skriver håbløst indviklet kønsteori til det stik modsatte i form af et farverigt, gennemseksuelt halvpunket bi-homo-party-miljø.

For et nogenlunde almindeligt og lettere småborgerligt menneske som undertegnede, din ydmyge blogger, er queer-halløjet derfor både dragende og en smule irriterende. Det er fedt at give den røvkedelige tanke om at mænd-er-fra-Mars-og-kvinder-er-de-sødeste noget hårde spank. Det er fedt at blive provokeret til at tænke over om kernefamiljen er så sund og evig-vigtig som vi bevidstløst tror at den er. Det er fedt at modtage seksuelle gnister som beviser at en sej HeMan godt kan være en kvinde. For mig er queer så meget anti-Joan Ørting og anti-B.S. Christiansen af jeg kan blive virkelig glad. Hurra for farver og åbne tanker.

På den anden side er meget af queer-bevægelsen så rabiat og opsat på oprør, at den lukker sådan en forsigtig-per som mig ude. Og dermed sikkert også mange andre. For enten er du queer, som siger provokerende ting og hader alt kønstradition eller også kan du bare skride ud af vores klub. If you can't join us, drop dead! Den slags isolering om sig selv kender vi fra alle mulig andre subkulturer, fra Ungeren til Hells Angels, men det er lige ukonstruktivt hvergang. Sikkert meget sjovt for de involverede, som har en dejlig ydre fjende og en masse fest, men det ændrer bare ikke omverdenen meget. Men altså, som en mental murbrækker til at stille spøgsmålstegn ved om vores heteroseksuelle normalliv virkeligt er så fantastisk, der er queer-tankerne super-sunde.

Queer er ikke alt
For langt, langt de fleste af os er det at være mand eller kvinde ikke værd at tænke særligt meget over. Vi er det bare, synes vi. Og drengene/mændene spiller fodbold, kan fikse biler (lidt i hvert fald) og løfte tunge ting. Pigerne/kvinderne holder hyggeaftener, kan fikse tøj (lidt i hvert fald) og sige hvor de tunge ting skal stå i hjemmet. Sådan er det bare, også selvom ligestillig har givet nogenlunde lige løn og på overfladen lige adgang til job og magt. Mænd er mænd og kvinder er kvinder. Og sammen laver de kernefamilier. Og at det dersens queer skulle betyde noget lyder altså ikke særligt sandsynligt.

Men hov, lebber får børn med i hinanden fuldt lovligt nu om dage. Og bøsser tager til USA og gør det samme, fordi de stadig ikke må i DK. Og den såkaldte metro-seksuelle mand er her stadig, selvom nogen sagde at han bare var en medie-hype. Og masser af knægte på 17 sukker efter det androgyne og går med mascara og øreringe. Og kernefamillien bliver skilt igen og igen og igen, så der nu er et hav af sære familier med papfædre og dobbeltmødre og hvad ved jeg. Og såkaldt "pigesex" er så moderne at man ikke kan klikke sig vej for par som søger en ekstra pige på Scor. Så selvom det nok vare længe før Hr. Jensen går med neglelak, så er der tydeligvis skruet op for kønsblenderen, også uden for queer-land.

I seneste nummer at Tidens Kvinder findes en ganske interessant artikel om et ekstremt bud på dette kønsmix, nemlig den amerikanske mand Buck Angel der er udstyret med nogle meget store muskler, store tatoveringer, karseklippet hår og en flot, glatbarberet kusse. Som laver pornofilm med både kvinder og mænd. Og som taler ganske "kvindeligt" mens han ryger store, maskuline cigarer. (Se selv i video-interviewet allernederst.) For mig er Bucks historie både fascinerende, menneskelig, dybt vulgær og helt ude i avantgarden på samme tid. Men det vilde er at han slet ikke er alene! For eksempel har Loren Cameron gjort præcis det samme med sin krop, dog uden at lave porno. Kvinder som Buck og Loren, der vælger at blive helt eller delvist mænd har dog ikke nødvendigvis en tøddel med queer-bevægelsen at gøre. Først og fremmest er de så uheldige at være født i den "forkerte" krop, altså at være født som piger, men indeni føle sig som drenge. De er transseksuelle, og det er noget helt andet. At deres eksistens alligevel er interessant når man taler om queer-begrebet burde dog være klart nok: Buck og Loren står frem og viser deres dyrkede, veltrimmede kroppe som er helt ekstreme blandinger af mand og kvinde. Og selvom de personligt er blevet netop sådan fordi de er født transseksuelle, så er budskabet et mega-knytnæveslag i hovedet på den konservative opdeling i "mand" og "kvinde": nu er tyranniet slut, du kan blive præcis det køn du vil eller blande dig til en helt ny mellemting.

Queer i DK
I Danmark er der masser af queer, selvom det kun drypvis har fundet vej til mainstream-medierne. I dette efterår har indtil flere teatre opsat forestillinger der kredser om bevidst at mixe køn og deraf skabe nye identiteter. Mest opmærksomhed (sikkert støttet af det bedste PR-budget) er Hedvig And The Angry Itch som er en sort musical om en mand der forsøger at blive omskabt til kvinde, men som dumpes af kæresten og ender med et sår der hvor kussen skulle have været. Kradse sager.

Længe før teatrene kom Dunst, som i en håndfuld år har gjort København til et mere utrygt sted at være for de snævertsynede. Mest kendt er Dunst for at levere punkede, ildelugtende shows befolket af hysteriske mænd der skriger, snasker, synger, spermer, hærger og danser sig igennen sære optrin: Med tiden er der heldigvis føjet en del mere til, f.eks. en ganske stor musik/dj-kultur hvor kvinder og mænd og andre køn er nogenlunde ligeligt repræsenteret. Tjek dunst.dk og bliv glad/skræmt/misundelig.

I en anden bolgade har Enhedslisten deres helt egen queer-gruppe som huserer på queer.dk. Her kan man nemt få hovedpine af at jonglere med tung queer-teori og lange artikler.

En blanding af fest-gale Dunst og teoritunge EnhedslisteQueerister har københavnerne kunnet få de to seneste år, hvor Copenhagen Queer Festival har fyret den af i en uges tid midt på sommeren. Med workshops, videokunst, debatter, koncerter og ikke mindst masser af fest tilsat en generel fornemmelse af uplanlagt undergrundskultur er festivalen en usædvanlig blanding af politiske udtryk og sex i luften. ...Har jeg ladet mig fortælle. For både i år og sidste år var Deres ydmyge desværre på heteroseksuel normal-ferie, og kunne derfor ikke snuse til løjerne. Men jeg håber at den vender tilbage i 2008. Og at jeg tør deltage selvom jeg måske slet ikke er queer nok. Og det er vidst svært at blive når først man er gået igang.

For sådan er det stadig med kønskampen: det kræver mod at krydse linjen til det modsatte køns verden. Længere er vi ikke kommet, end det virker helt normalt, at nogen ikke må gå med neglelak fordi de er den ene slags, og andre ikke må ryge pipe fordi de er den anden slags. Hmm, de queer-folk har vidst ret i at der er en stor rest af ufrihed tilbage.



Læs mere
Den interesserede kan læse en dybere introduktion af queer-begrebet lige her.


Interview med Buck Angel


Nysgerrig? Der findes en del klip med Buck Angel på YouTube, bare søg på navnet. Eller tjek hans personlige side på http://www.buck-angel.com/. På http://www.buckangel.com/ (altså uden bindestreg) kan du til gengæld købe hans pornofilm. Eller på http://www.transexual-man.com.






Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!