Transformation

Ansigt forvandlet fra mand til kvinde med et tyndt lag farve. Det tager lidt tid, men er ret imponerende. Og ganske sødt.






Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!

Mere end bare silikone

Tag et par hundrede meter plastiksnor og lidt lægevidenskab, tilføj menneskets trang til at ændre sin krop (+ eventuelt lidt seksuel særegenhed) og du får 24 kilo bryster. Men gem din næserynken til mere værdigt trængende.

Forleden kørte en tabloid-website kaldet bt.dk en artikel om indehaveren af verdens nok største, kunstige bryster, Cherry Charms. (Og mon ikke hendes navn er lige så kunstigt som hendes fortrin?). Selvom artiklen var på forsiden, så er nyheden gammel, for brysterne har ni tunge år på samvittigheden.

Men nyhed eller ej, i kategorien "kropsmodifikationer" er Cherry Charms et pip værd. Alene de hårde - eller skulle man sige bløde? - facts bør pirre om ikke hormonerne, så den generelle nysgerrighed: Hvert bryst er opgivet til at veje ca. 12 kilo og hun har et brystmål der ligger omkring halvanden meter. Resten af hendes krop vejer næppe over 70 kg., så over 25 pct. af hendes kropsvægt er altså bryster.

Men, det allervildest er at de vokser. For det er ikke klodens samlede silikonereserve der er puttet i barmen. Næ, det er en snoet og flere hundrede meter lang polypropylen-streng. Og denne streng irriterer det indre af brystet, som derved udskiller en væske for at mindske irritationen. Faktisk må Charms løbende til læge for at få MegaBabs og NutteZilla drænet, fordi de ellers ville vokse sig for store. (Nogle ville hævde at der allerede ér sket, men de tænker ikke stort.) Metoden er i følge flere kilder, bl.a. Wikipedia, nu forbud i USA.

Mange vil nok væmmes, nogle råbe vagt i gevær, andre tænke deres. Helt personligt er jeg også stået af for længst. Men er det ikke fuldstændigt lige meget? Ingen tvivl om at hendes bryster giver fysiske problemer, og måske skader på kroppen for livet. Og ingen tvivl om at hun er drevet af ydre værdier og ikke indre. Men bortset fra at hun er gået et par skridt længere, så hun jo ikke alene. Millioner af kvinder ødelægger fx. deres fødder, ben og ryg med høje hæle. Eller fylder ansigt og hår og negle med kræftfremkaldende, hormonforstyrrende farvelade. (Og millioner af mænd gejler og vasker deres bil hver weekend for at vise hvor gode de er til at tæmme et vilddyr. Nå nej, det går jo ikke ud over deres krop.)

Pointen er: ja, Charms markerer ekstremen, for der er ingen som er større end hende på bryst-banen. Men i bund og grund gør det hende jo yderst menneskelig. Så gem forargelsen til noget bedre.


MERE I SAMME KATEGORI: Silikonepatter og tallerkennegere

VIDEO: Charms på gaden i New Zealand

WEBSITE: Chelsea Charms eget site

WEBSITE: Plastik-streng-metoden i detaljer



Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!