Homofest, dekadence-punk og tung teori
Oprindeligt brugte man ordet "queer" om lidt sære, sjove, skøre, farverige personer i byernes homo-orienterede vandingshuller. Om det var kærligt eller nedsættende ment handlede som i så mange andre sammenhænge om hvem der sagde det og hvordan. I dag er queer-begrebet stadig et forholdsvis nyt dyr i den seksualpolitiske zoo, men det er ved at vokse sig større og stærkere, selvom der stadig er meget begynder-forvirring. Det mest irriterende ved dyret er at

For et nogenlunde almindeligt og lettere småborgerligt menneske som undertegnede, din ydmyge blogger, er queer-halløjet derfor både dragende og en smule irriterende. Det er fedt at give den røvkedelige tanke om at mænd-er-fra-Mars-og-kvinder-er-de-sødeste noget hårde spank. Det er fedt at blive provokeret til at tænke over om kernefamiljen er så sund og evig-vigtig som vi bevidstløst tror at den er. Det er fedt at modtage seksuelle gnister som beviser at en sej HeMan godt kan være en kvinde. For mig er queer så meget anti-Joan Ørting og anti-B.S. Christiansen af jeg kan blive virkelig glad. Hurra for farver og åbne tanker.
På den anden side er meget af queer-bevægelsen så rabiat og opsat på oprør, at den lukker sådan en forsigtig-per som mig ude. Og dermed sikkert også mange andre. For enten er du queer, som siger provokerende ting og hader alt kønstradition eller også kan du bare skride ud af vores klub. If you can't join us, drop dead! Den slags isolering om sig selv kender vi fra alle mulig andre subkulturer, fra Ungeren til Hells Angels, men det er lige ukonstruktivt hvergang. Sikkert meget sjovt for de involverede, som har en dejlig ydre fjende og en masse fest, men det ændrer bare ikke omverdenen meget. Men altså, som en mental murbrækker til at stille spøgsmålstegn ved om vores heteroseksuelle normalliv virkeligt er så fantastisk, der er queer-tankerne super-sunde.
Queer er ikke alt
For langt, langt de fleste af os er det at være mand eller kvinde ikke værd at tænke særligt meget over. Vi er det bare, synes vi. Og drengene/mændene spiller fodbold, kan fikse biler (lidt i hvert fald) og løfte tunge ting. Pigerne/kvinderne holder hyggeaftener, kan fikse tøj (lidt i hvert fald) og sige hvor de tunge ting skal stå i hjemmet. Sådan er det bare, også selvom ligestillig har givet nogenlunde lige løn og på overfladen lige adgang til job og magt. Mænd er mænd og kvinder er kvinder. Og sammen laver de kernefamilier. Og at det dersens queer skulle betyde noget lyder altså ikke særligt sandsynligt.
Men hov, lebber får børn med i hinanden fuldt lovligt nu om dage. Og bøsser tager til USA og gør det samme, fordi de stadig ikke må i DK. Og den såkaldte metro-seksuelle mand er her stadig, selvom nogen sagde at han bare var en medie-hype. Og masser af knægte på 17 sukker efter det androgyne og går med mascara og øreringe. Og kernefamillien bliver skilt igen og igen og igen, så der nu er et hav af sære familier med papfædre og dobbeltmødre og hvad ved jeg. Og såkaldt "pigesex" er så moderne at man ikke kan klikke sig vej for par som søger en ekstra pige på Scor. Så selvom det nok vare længe før Hr. Jensen går med neglelak, så er der tydeligvis skruet op for kønsblenderen, også uden for queer-land.

Queer i DK
I Danmark er der masser af queer, selvom det kun drypvis har fundet vej til mainstream-medierne. I dette efterår har indtil flere teatre opsat forestillinger der kredser om bevidst at mixe køn og deraf skabe nye identiteter. Mest opmærksomhed (sikkert støttet af det bedste PR-budget) er Hedvig And The Angry Itch som er en sort musical om en mand der forsøger at blive omskabt til kvinde, men som dumpes af kæresten og ender med et sår der hvor kussen skulle have været. Kradse sager.
Længe før teatrene kom Dunst, som i en håndfuld år har gjort København til et mere utrygt sted at være for de snævertsynede.

I en anden bolgade har Enhedslisten deres helt egen queer-gruppe som huserer på queer.dk. Her kan man nemt få hovedpine af at jonglere med tung queer-teori og lange artikler.
En blanding af fest-gale Dunst og teoritunge EnhedslisteQueerister har københavnerne kunnet få de to seneste år, hvor Copenhagen Queer Festival har fyret den af i en uges tid midt på sommeren. Med workshops, videokunst, debatter, koncerter og ikke mindst masser af fest tilsat en generel fornemmelse af uplanlagt undergrundskultur er festivalen en usædvanlig blanding af politiske udtryk og sex i luften. ...Har jeg ladet mig fortælle. For både i år og sidste år var Deres ydmyge desværre på heteroseksuel normal-ferie, og kunne derfor ikke snuse til løjerne. Men jeg håber at den vender tilbage i 2008. Og at jeg tør deltage selvom jeg måske slet ikke er queer nok. Og det er vidst svært at blive når først man er gået igang.
For sådan er det stadig med kønskampen: det kræver mod at krydse linjen til det modsatte køns verden. Længere er vi ikke kommet, end det virker helt normalt, at nogen ikke må gå med neglelak fordi de er den ene slags, og andre ikke må ryge pipe fordi de er den anden slags. Hmm, de queer-folk har vidst ret i at der er en stor rest af ufrihed tilbage.
Læs mere
Den interesserede kan læse en dybere introduktion af queer-begrebet lige her.
Interview med Buck Angel
Nysgerrig? Der findes en del klip med Buck Angel på YouTube, bare søg på navnet. Eller tjek hans personlige side på http://www.buck-angel.com/. På http://www.buckangel.com/ (altså uden bindestreg) kan du til gengæld købe hans pornofilm. Eller på http://www.transexual-man.com.
Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!
3 kommentarer:
Endnu engang mange tak for et super godt indlæg. Du har mange gode tanker og stor indsigt. Håber du bliver ved i samme stil.
Fudk hvor er han viiiild!
Hej Jakob
Hvor kan man købe din bog?
Send en kommentar