Viser opslag med etiketten Tricks og legetøj - sådan gør du. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tricks og legetøj - sådan gør du. Vis alle opslag

Pony play i praksis

En varm sommerdag på landet kan bruges til meget. Følg med når vi får en glimrende introduktion til hvad menneskelig pony-dressur går ud på i praksis! Måske lidt lang i spyttet, men sjovt at se hvor mange detaljer, systemer og regler der er med i legen. Det er erotik, javel, men pænt langt fra missionæren. Læg fx. mærke til at dette bare en en hyggelig træning, men at der også findes egentlige konkurrencer!

Del 1 (kan udvides til fuld skærm)


Del 2 (kan udvides til fuld skærm)



Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!

Breathplay - tag en dyb indånding

Jeg har fået en mail af den alvorlige slags. Fra en person der tænder på at strangulere sig selv og onanere samtidigt. ”Autoerotisk asfyxiation” kaldes det på fint. Og vedkommende er fornuftigt nok lidt bekymret. Se, det er jeg også, for at næsten-kvæle sig selv eller andre står altså på listen over farlig sport. Man kan ikke være død en lille smule.

Men hvad skal jeg gøre ved det? Min ydmyge blog er ikke en sexbrevkasse. Gode råd om behandling af udflåd, lange nosser eller utroskab må søges andre steder. Jeg er på den nysgerrige side, ikke den rådgivende. Men OK der altså er undtagelser, som fx. denne, hvor nogen er på vej i graven bare for lidt lir. Så jeg har givet emnet et skud, og smækket det sammen til nedenstående.

Og først et forbehold: At blokere for ilttilførslen til kroppen er - tadahh - dødsensfarligt. Og jeg vil kraftigt råde enhver til at lade være. Det er ikke overraskende forbundet med stor risiko for at kradse af, og alene i Danmark vurderes det at et tocifret antal personer dør af denne sexleg. Om året.

Men, som med så meget andet er der nogen der gør det alligevel. Og hvis det er dig, så håber jeg at du i det mindste vil læse lektien nazi-grundigt inden du går i gang. Der er det mindst du kan gøre hvis du er fjollet nok til at lave fikumdik med døden. Desværre er der et problem med den lektie: den er svær at finde. For selvom man googler benhårdt på ord som "Åndedrætskontrol" og "Breathplay" så dukker der ikke meget seriøst op. Jo tak, porno og advarsler og en website lavet af en knægt der nu er død (gæt af hvad), og som derfor føres videre af hans far kan man finde. Men seriøs info er mere sjældent. Lidt er der dog, og jeg har kogt det grundigt sammen. Og så har jeg hevet fat i et par mennesker som dyrker legen og har gjort det i årevis. De lever endnu, og det er trods alt et tegn på at de ved en smule om sagerne.

Selvgjort er dødsdømt
De fleste artikler hæfter sig ved at der er stor forskel på at lege breathplay alene (autoerotisk asfyxiation) eller sammen med en partner (åndedrætskontrol, breathplay, breath control). Det første er langt det farligste, fordi der ikke er nogen til at hjælpe hvis noget går galt. En klassiker blandt selv-kvælere er at lade en løkke stramme om halsen på en sådan måde at den hurtigt bliver slap hvis man fx. rejser sig helt op eller klipper den over. Men når man er lige på kanten af kvælning bliver man svimmel, groggy og slap. Og kan meget pludseligt besvime. Og så strammer løkken bare videre og videre og... og det var så det. Så lad nu være. Helt seriøst, det sker flere gange om måneden at Falck og politi skal hente et halvnøgent menneske der blev fundet af deres familie eller venner med løkken om halsen.

Hvis du har en partner... skal du stadigt lade være. Men gør I det alligevel, så skal I læse følgende grundigt og bagefter tænke på hvilke konsekvenser det har for jeres måde at lege på. OBS: den som kvæler kaldes nedenfor ”giveren” og den som kvæles kaldes ”modtageren”.

De tre metoder
Og nu går vi systematisk til værks, for det er ikke for sjov, så overblikket er vigtigt. Der er tre MEGET forskellige muligheder for at stoppe ilttilførslen til hjernen, og det er absolut ikke ligegyldigt hvilken I bruger:

1) Kvælning: At stoppe åndedrættet ved at blokerer mund og næse

2) Fiksering: At stoppe åndedrættet ved at klemme om brystkasse og mellemgulv. (Svær at udøve i praksis, så vil ikke blive omtalt nærmere her.)

3) Strangulering: At klemme på halsen så luftvejene og de store halspulsårer blokeres.

Sidstnævnte metode er anderledes end de første to, fordi den stopper blodtilførslen til hjernen, mens iltningen i resten af kroppen måske kan fortsætte. Men det er svært at klemme om halsen uden også at hindre vejrtrækningen meget, så i realiteten stopper man både blodomløbet i knolden og iltoptaget i kroppen. Mange hævder at strangulering er den farligste og mest ukontrollable metode, netop fordi den også stopper blodomløbet, og man derfor på 10-20-30 sekunder mister bevidstheden. Desuden er der en stor risiko fra at beskadige struben og det er også mega-skidt.

Mums: kramper, opkast, bevidstløshed og hjertestop
Når den normale vejrtrækning stopper, går iltningen af blodet i stå. Og så går der ikke mange sekunder før kroppen begynder at reagerer ukontrollabelt. De normale kemiske processer som udgør forbrændingen i vores muskler og hjerne afløses af en række usunde ditto, hvoraf den mest markante er at blodet ganske hurtigt får et højere indhold af syre. Det øgende syreindhold kan nemt fører til kramper og opkastning. Desuden reagerer hjernen på den farlige situation ved at trykke på en hel række "alarmknapper"; Pulsen ryger op, der udløses adrenalin, lungerne hiver efter luft, synet bliver sløret og meget mere. Og bevidstløshed kan indtræffe når som helst.
Alle disse ting vil indtræffe allerede inden for et-to minutter efter at ilttilførslen er stoppet med mindre man er i virkelig god form. Men det rigtigt luskede er at man ikke kan sige hvornår. Man kan altså gå fra at være OK til at have kramper, kaste op eller besvime på få sekunder. Måske alle tre ting og mere til på én gang. Og disse reaktioner kan - ud over i sig selv at være ubehagelige - på et øjeblik bringe situationen ud af kontrol, se bare her:

- Krampe kan gøre at modtageren strammer evt. bondage endnu mere, så det bliver endnu svære at komme fri og får luft

- Opkast kan nemt blive suget ned i luftrøret af den desperate krop og forårsage kvælning

- Besvimelse kan gøre at modtagere falder og slår sig. Og måske strammer en evt. galge endnu mere. Og så kræver det pludselig enorme kræfter hos giveren både at løfte den slappe krop OG løsne den stramme galge.

Hovedreglen er derfor at giveren altid være i stand til at kunne etablere fri vejrtrækning på et øjeblik, ligegyldigt hvad der sker. Ikke noget med at skulle låse en hængelås op først (og hvor pokker er nu nøglen?) eller løfte modtagerens slappe krop. For hvis situationen kommer ud af kontrol, så er man allerede få sekunder fra næste fase i forløbet, nemlig hjertestop. Og så et det et spørgsmål om held om hjertemassage og kunstigt åndedræt kan vække personen til live igen.

Den sikreste metode
Den sikreste metode er derfor hvis den frie partner bruger sin hånd og intet andet til at holde for munden og næsen. Hvis man vil lege med strangulation (men det skal man ikke!) kan den frie partner stramme en livrem eller andet rundt om halsen, bare man er helt sikker på at det er noget der løsner sig af sig selv. Begge metoder har også den store fordel, at skulle der ske noget med den giveren, så kan modtagerne stadig får vejret. For hvis giveren får bare et kort ildebefindende eller snubler over en dildo på gulvet er tiden allerede kritisk hvis modtagerens vejrtrækning er blokeret.

Hyperventilering
Nå ja, så gik det lige så godt, og man har leget kvælerleg uden at besvime, og hvad sker der så? Modtagere trækker vejret hurtigere end kaniner knepper! ...ja, det kan altså ske, når man har belastet kroppen så hårdt. Og det bedste man kan gøre at med det samme at trække vejret ud og ud i en plastikpose. Det hjælper.

Lege på kanten
Der findes i sagens natur mange måde at lege med breathplay på, men her er en håndfuld af de mest almindelige. Ingen af dem opnår dog den samme sikkerhed som hvis man blot holder hånden over mund og næse.

Queening/Kinging
Giveren sidder overskrævs på modtagerens ansigt, og blokere mund og næse med sine kønsdele og baller. En god leg, fordi der ikke er nogen mekaniske blokeringer der skal løsnes ved panik. En dårlig leg fordi giveren ikke kan se modtagerens ansigt. Lidt af den samme effekt kan også opnås med et dybt blowjob, hvor ilttilførslen også stoppes.

Bagging
I sin grundform at lade modtageren ånde ud og ind i en pose, således at ilten opbruges. Kvælningen indtræffer langsommere fordi der vil være ilt i posen i lidt tid. Men resultatet er det samme: kroppens iltning går i stå. Der findes legetøj hvor tykke gummi-balloner og gasmasker kobles sammen til avanceret bagging. Måske lidt sikrere fordi kvælningen ikke går så stærkt, men til gengæld er munden desværre blokeret ved eventuel opkast. Masker og mundstykker må i hvert fald aldrig spændes fast.

Strangulering
Skrev jeg ikke ovenfor at det er en særlig farlig leg? Nå, men hvis I insisterer så er der flere kilder der siger at man skal gøre som nedenfor. Jeg tager personligt intet ansvar for om oplysningerne er korrekte.

- Brug et blødt tov eller en måske et tykt tørklæde til at lave en galge
- Brug aldrig noget med et spænde, for halsen hæver under strangulering, så du kan ikke få det op.
- Lav en prøve på noget andet først, f.eks. et lår, og se om galgen glider op af sig selv når den slippes. Det SKAL den kunne.
- Smør halsen ind i glidecreme eller talkum, så galgen kan strammes uden at rykke i halskødet
- Pas ekstremt meget på struben. I må aldrig klemme på den
- Placer galgen øverst oppe på halsen, lige under hagen og ørene
- Foretage stramningen enten med hænderne eller ved at lade galgen løbe gennem en løkke der ikke kan sætte sig fast.
- Foretage stramningen langsom og roligt
- Lad aldrig nogen stå op i en galge med mindre et andet tov om torsoen kan gribe dem hvis de falder

Apropos galger så er her en trist historie om en kvinde der hang sin mand ved et uheld.


Hvor lang tid
Hvor længe kan man stoppe vejrtrækningen inden alt det der hæslige sker, vil en enkelt nok spørge. Aner det sgu da ikke. Men du kan få et personligt fingerpeg om lige nøjagtigt dine evner hvis du holder vejret så længe du overhovedet kan. Og bingo, her går grænsen jo helt naturligt. Og det er super-vigtigt viden for den givende at kende cirka tiden for hvor langt der er til grænsen.

Milde lege
Der er overordnet to årsager til at lege med breathplay, den ene er at ville opnå et særligt rush når iltmanglen for alvor rammer kroppen. Den anden er i dominanslege, hvor den dominerende på meget tydelig facon demonstrere sin magt over den underkastede, men hvor man ikke søger et fysisk rush. Førstnævnte type er pr. definition farligt, fordi den bevidst handler om at gå til kanten af et kollaps. Den anden behøver ikke være nær så farlig, hvis parterne kan nøjes med at tænde på kontrollen uden at vente så længe at kollapset er lige om hjørnet. Her er det nok at holde for modtageren for munden lige til lidt over grænse af hvad han eller hun kan gøre af sig selv, og så er magten allerede tydeligt fordelt.

Sikkerhedsråd i kort form
Fra SMils hjemmeside har jeg lånt følgende gode råd, som opsummerer ganske præcist hvad det drejer sig om:

- Leg aldrig med åndedrætskontrol, når du er alene.

- Vær sikker på, at det der hindrer åndedrættet kan fjernes meget hurtigt.

- Brug så vidt muligt åndedrætskontrol ved en aktiv handling, for eksempel at holde hånden for munden, så grebet løsnes og den underkastede ikke bliver kvalt, hvis den dominerende besvimer.

- Pas på med at blokere munden, så den underkastede ikke kan kaste op, hvis der skulle opstå et ildebefindende.

- Sørg altid for at have en eller anden form for stopkode, vælg signaler der ikke kan overses eller overhøres.

- Vær opmærksom på, at den dominerende part skal være meget opmærksom, da en stærkt seksuelt ophidset person ikke altid er i stand til at sige fra.

- Brug god tid på at lade den dominerede komme sig over oplevelsen.




LINKS

En alvorlig advarsel
SM-forfatteren Jay Wisemans skrev for over 10 ås siden den meget advarende tekst ”The Medical Realities of Breath Control Play ” som stadig er central i forståelsen af breathplay. Der er en del god teknisk viden ud over de mange advarsler. Den er ikke så tung at læse som titlen antyder - hvis man kan engelsk, altså. Den findes mange steder på nettet, fx. her. Forresten: Wiseman har også udgivet elendige snik-snak bøger om SM og bondage. Rent spild af penge og tid at købe dem.

Et seriøst forsvar for breathplay
Ganske videnskabelig kritik af nogle af Wisemans advarsler og konklusioner findes her. Pointen er at man ikke skal lege alene, men at der aldrig er bevist at nogen er døde hvis de leger flere sammen.

En simpel guide
En simpel guide der nok er lidt for positiv.

En god forklaring på hvorfor breathplay kan fascinere
Et site lavet af en bror til en der døde af selvkvælning. Tjek især undersiden Q&A der giver et godt overblik

Endnu mere viden
Fire seperat tekster om Breathplay. Bl.a. af Knud Romer Jørgensen - er det mon ham, den danske forfatter?

Porno-site
Nå ja, såmænd et betalingssite med kvælesex. Om de snyder ved jeg ikke. Men husk jack-ass-reglen: don't do this at home

Låst inde - mellem benene

Skal du prøve den søde kløe døgnet rundt? Vide at kæresten kontrollerer dit sexliv 100 pct.? Eller skal du være den der nyder at have nøglerne til din kærestes juveler? Det lyder måske både sært og svært, men lege med kyskhedsbælter og andre sjove "låse" bliver mere og mere udbredt, og her er en rundtur i universet.

Vi kender vidst alle de groteske jerntrusser med pigge og gigantisk hængelås som et obskurt indslag på middelaldermuseet. De ligner absolut ikke noget man kan have på i særligt lang tid uden at man tager alvorligt skade.
Men det var gamle dag, og fremtiden er over os. For de senere år er der dukket stadig flere kreative løsninger op på en leg som åbenbart fascinerer flere og flere: at sætte lås på pikken eller kussen. Hvad der kom først, de teknologiske muligheder eller lysten til at bruge dem er som altid svært at sige, men i hvert fald er det en "sport i rivende udvikling" som de siger på TV.

En frontløber i udbredelsen er varemærket "CB" som over de seneste fem-seks-otte år løbende har udsendt opdateringer af deres plastiklåse til tissemænd. Låse, som med lidt god vilje og en række små tricks kan bæres døgnet rundt i flere dage i træk. Og vupi, så er det hende/ham kæresten der bestemmer over tissemanden og ikke ejeren selv. Se tidligere indlæg om CB 6000.

Sportsgrenen har selvfølgelig sine egne fansider (se linksamlingen herunder), hvor der udveksles billeder af fangne tissemænd, nyttige tips og hede fantasier. Og idé-udveksling er nødvendigt, for selvom de forskellige plastiklåse bliver stadig mere optimerede, så kan de fleste mænd komme ud af dem med lidt hiveri, hvor man trækker pikken bagud af det rør som er låst fast om den og nosserne. Derfor opfindes mange hjemmelavede forbedringer som skal gøre flugten umulig.


Derfor er det fedt
For det er selvfølgelig en vigtig del af kick'et at være låst inde for alvor og ikke selv kunne komme ud. Og dermed overgive kontrollen til et andet menneske. Det er for mange mere end bare en slags "mobilt bondage", fordi hele sexlivet kontrolleres når pikke er låst inde. Det er 100 pct. seksuel overgivelse (eller kontrol, hvis man er den der har nøglen): Aldrig mere lidt onani i smug og altid gøre hvad kæresten siger, ellers vanker der en uge mere bag tremmer. På de forskellige fora kan da også læse om mænd der opnår langt større fornøjelse end man umiddelbart skulle tro. De beskriver hvordan det føles både enormt ophidsende og som en stor lettelse at miste kontrollen over deres pik. Mange ønsker at være aflåst døgnet rundt, og endda være nægtet orgasme i lange perioder. Eller måske først få lov at komme når de har givet deres partner en hel stribe af orgasmer. Og resultatet er dobbelt: på den ene side kan bæreren ikke røre sin egen pik eller få orgasme, på den anden side bliver vedkommende konstant mindet om at der er en seksuel leg igang mellem ham og hans partner. For låsen kan mærkes konstant. Og den "stakkels" mand svæver derfor rundt i en evig liderlighed. Mange, både dem der er låst inde og dem der han nøglerne siger at lege giver en stor intimitet og samhørighed. At der er et helt særligt mentalt kick ved så tydeligt og konsekvent at eje eller blive ejet.
CB-serien - det folkelige gennembrud
Der findes som sagt en lang række plastik-låse med fornavnet "CB", hvoraf de nyeste er CB6000, CB3000 og The Curve. Priserne er uhyrlige, (1000-1500 kr.) når man tænker på at de er lavet af billigt akryl, men sådan er det vidst bare med sexlegetøj. Lidt googling vil kunne frembringe utallige websider der fortæller om hvordan man kan have dem på i længere tid. Især hygiejnen er selvfølgelig en udfordring, fordi man tisser ud gennem buret. Men med vatpinde og tålmodighed kan det holdes rent. Desuden anbefaler mange at man - igen med vatpinde - smører jævnligt med eksempelvis babyolie eller andet der holder huden sund.

Se forresten en imponerende (og ret nørdet) ombygning at en CB 3000 til også at kunne give stød, så bæreren både er afskåret fra sex uden tilladelse OG kan "motiveres" til at adlyde ordre via en fjernbetjening der udløser et stød.

En anden måde at mindske flugtmulighederne er at indsætte en endnu mindre ring inden i CB-dimsen. Og selvfølgelig er der også nogen som sælger sådan en. Den lille plastikdingenot har det voldsomme navn "Keepsake Security Device - Generation 2", ofte forkortet til KSD-G2. Den danske site Tawselovers.dk sælger dem her og har også diverse CB-piklåse på lager.
En tur på den vilde side
Og som altid er der nogen der bare skal gøre det 110 pct. og som med piercings og specialbyggede "pikbure" lader deres pik fange bag tykke jernrør. Det er dyrt, det er svært og det kræver masser af specialviden. Og det ER ekstremt. Dimsen til venstre er i den mere artige ende, hvor man nøjes med at føre et rør langt op i urinrøret og bagefter låse den sammen med en ring om pikke og nosserne. Og selv om det meste af pikken er blottet, så bliver både onani og samleje vidst ret svært.
En af dem mest gennemførte leverandører af ultimative piklåse er "Steelwerks Extreme" (se links nedenfor), som bygger lige præcis den dingenot kunderne ønsker, til både mænd og kvinder. Ofte er låsene bygget til at virke gennem piercings i pikhovedet eller kønslæberne, fordi et give de mest flugtsikre løsninger. Men den metode er ikke problemfri, for mange piercings bliver irriterede og begynder at bryde op eller blive betændte hvis de belastes for meget af vægt eller bevægelser. Den bedste måde at undgå dette på er at lade vægten af låsen blive båret at noget andet end piercingen, (typisk ved en ring om nosserne som på billederne her) og ved at gøre piercingens diameter så stor, at belastningen fordeles på et større hudområde.

De besværlige kvinder
Desværre giver kyskhedslege endnu en gang mulighed for en slem penismisundelse. For selv om det kan være besværligt at indfange en pik i dage eller ugevis, så er det - som man kan se ovenfor - muligt, endda på en måde så den indfangne kan gå på arbejde og sove om natten. For kvinderne er det dog en del sværere. For selv om man indsætter virkeligt mange huller i kønslæberne og låse dem forsvarligt sammen - som på den øverste del af billedet til højre - så kan "offeret" stadig onanerer fordi kønslæberne er så fleksible. Enten kan man massere uden på eller få en uartig pegefinger ind mellem læberne. Alternativt skal man bruge et egentligt kyskhedsbælte. De findes skam også (se billedet allerøverst), og de flotteste er lavet af rustfrit stål og foret med neopren eller silicone. Men, hvis de skal holde pegefingeren ude, så skal de sidde så stramt at hverdagsbrug bliver ulideligt for langt de fleste. Og selvom de sidder løsere er det stadigvæk meget ubehageligt at have et hårdt bælte rundt om livet og ned mellem benene. Det gnaver og trykker, og gør det svært at sidde og ligge. Og helt umuligt at cykle eller have stramt tøj på. Øv for den. Så til kvinderne mangler der stadig en mindre revloution.

Sandheden er derude
Nedenfor finder du links til nogle af de bedste ressourcer om kyskhedslege. Både fora, personlige sider og online sexbutikker. Beskrivelserne er på engelsk (for det virker bedst på delicious.com, hvor din ydmyge blogger gemmer sine links), men de er altså fabrikeret af mig. Men ingen er helt perfekt, så du det et godt link, så vil jeg blive super-glad hvis du dropper det i kommentar nedenfor.





Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!

CB 6000 sluppet løs på en pik nær dig

Måske en lidt sær og detaljepræget nyhed, men alligevel interessant: CB 6000 er på markedet! Fedt tænker du måske, hvis du er blandt de indviede. Og ellers: say what?

Men altså, kyskhedslege hvor det er manden som sættes under "administration" lader til at blive mere og mere populære. I hvert fald hvis man skal dømme efter omtalen på nettet. Og et at de bedste produkter til netop den leg har i flere år været en serie plastisdimser med fælles betegnelsen "CB" som kan låses rundt om pikken. Og nu - vild jubel i gaderne - er det sidste nye design sluppet løs: CB 6000

Billedet er lånt fra J.T. Stockroom, men den fås også andre steder på nettet.

Nogen påstår at når først en CB-dims er låst rundt om deres pik og nosser, så kan de på ingen måde komme ud uden at ødelægge dimsen. Og dermed afsløre over for deres "ejermand/-kvinde" at de har syndet.

Men de fleste indrømmer at de godt kan komme både ud og ind af dimsen selvom den er grundigt låst. Derfor bruger de piercings eller kæder for at holde den fast.

Et glimrende sted at starte for den nysgerrige er på

Ordet fangede - dirty talk der rykker

Alle mande- og kvindeblade med respekt for sig selv (og deres salgstal) har en fyldige dækning af emnet sex. Også det nye "NOVA", der i deres seneste nummer (juli 2007) bad mig - og en håndfuld andre - om at beskrive et særligt øjeblik i sexlivet. Et øjeblik hvor jeg opdagede noget nyt om sex. Den slags har der været en del af, selvfølgelig. Første gang jeg lagde mine små teenage-hænder på et pigebryst, f.eks. (Da var jeg i samme sekund overbevist om at det absolut ikke skulle være sidste gang.) Men den historie er ret indlysende, så i stedet valgte jeg at fortælle om den gang jeg for første gang "kom til" at lave en verbal pornofilm.

Det startede bare med små sætninger, sådan i retningen af ”hvor ser du fræk ud når du har min pik i munden”. Og hver gang jeg sagde sådan noget - eller nogen sagde det til mig - så virkede det som et ekstra stød. En aften blev jeg bare ved. Lod sætningerne afløse hinanden, så de blev til et dybt vulgært lydspor til sexlegen.

Da opdagede jeg at de ting, som man ALDRIG ville sige til andre, faktisk var vildt fede at sige. Men kun til den helt rigtige i den helt rigtige situation. ”Spred så benene så jeg kan kneppe dig”, bare for at nævne en lillebitte smule. Og det vildeste var at det virkede fra første sætning. Det var en fed udvidelse af værktøjskassen.

”Kom her, helt her hen, din lille luder. Læg dig på ryggen og løft kussen op. Sååå-dan, det er godt, dygtig pige. Uhmm, hvor ser din kusse dejlig ud. Og den er allerede helt våd! Du tænder vidst på at være min lille, lydig luder, hva’?”

Med tiden er det gået op for mig, at ordene er hjernes mest direkte kønsorgan. Når ordene flyder ud af munden, så er det for alvor hjernen der er på spil. Selvfølgelig er det også hjernen der styre hårnusseriet, tungekysset, brystvortenappet, de dybe stød og alt det andet fysiske. Men i de tilfælde er det mere i baggrunden at hjer-nen trækker i trådende. Det er først når der skal fyres frække fortællinger af, at vores inderste styrepult kommer helt frem på scenekanten.

”Umm, lækre dreng, spænd din røv og stik pikken helt frem. Ja, sådan. Er det en artig pik som fortjener et blowjob? Skal den have lov til at mærke min kusse om lidt? Kom så, min dreng, vis din gudinde hvor dygtig du er.”

Senere opdagede jeg at i sex-lingo hedder det ”mindfuck” når man bruger ordene til at iscenesætte og forme sexlegen. De bliver en slags usynlige sexorganer der løber ud af den ene hjerne og ind i den anden og tilbage igen. Ud af munden, ind i ørene, ud af munden, ind i ørene, ud-ind, ud-ind. Det er real-time fælles sexfantasier, som kan lave soveværelset om til lige præcis den virkelighed der tænder mest.

Men det tog mig ret lang tid at lære at turde sige alle de slemmer, slemmer ord. For mindfuck virker så møgbeskidt og vulgært. Det er virkelig porno. Derfor er det ikke underligt at det er svært: det er jo endnu en blottelse, akkurat som at tage tøjet af. Eller sagt på en anden måde: Mindfuck er den ultimative nøgenhed. Du kan tage dit tøj af og vise din kusse, din pik, dit røvhul og dine bryster fra alle sider. Men hvis du vil være helt nøgen, og vise det som øjet ikke kan se, så må du gøre det med ord.




Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!

For tidlig udløsning, suk... (Gode råd gives)

Okay, så leger vi brevkasse! :-)

Denne blog er egentligt ikke en sexbrevkasse (for dem er der rigeligt af i forvejen), men når nu flere søde gæster stiller det samme spørgsmål, så får jeg alligevel lyst til at svare.

For tidlig sædafgang, som det så usexet kaldes, er vidst noget de fleste mænd har oplevet mindst et par gange undervejs i sexlivet. Og for mange sker det så ofte, at de føler at det er et problem. Men, hey, at kanonen går af lidt tidligt er trods alt et luksus-problem; det modsatte er langt værre i længden.

Her er dog et par tricks som burde hjælpe:

Onaner før sex
Det kan være svært at planlægge, men prøv alligvel at onanere et passende stykke tid før du skal have sex. Du ved bedst med dig selv, hvor lang tid der går inden du er kampklar igen. Metoden er selvfølgelig lidt besværlig, men hvis tyvstarten virkelig ER et problem, så må du også gøre en indsats for at løse det.

Klem hårdt om dyret
Mange oplever, at hvis de klemmer hårdt om skaftet af pikken, så udsættes orgasmen. Klemmeriet skal gøres når man kan mærke, at man er tæt på at komme, og det skal vare nogle sekunder. Hvor på pikken det virker bedst er personligt, men mange siger at det er bedst helt inde ved roden.

Ifølge en artikel på Apotekernes hjemme side skal man dog klemme hårdt lige under pikhovedet. Artiklen giver forresten også en detaljeret guide til at træne sig ud af problemet.

Gør noget andet
Du kommer hurtigt, og hva’ så?!? ...Find på andre lækre lege, der kan tilfredsstille din partner. Køb en ordentlig (dyr) vibrator til klitoris (eller prostata, hvis din partner er en mand) og brug den. Eller find på noget helt andet. Prøv for eksempel at være inden i din partner uden at I laver samlejebevægelser, og giv din partner orgasme med hånden imens. Måske kan I endda bolle de sidste, lækre minutter.

Brug kondom
Jeg er ligeglad med at diverse kondomkampagner siger, at kondomer næsten ikke kan mærkes. For masser af mænd synes altså at de nedsætter følelsen væsentligt. Så prøv at tage et kondom på og se om det kan holde de små hvide i starthullerne lidt længere.


OPDATERING
En pan-europæisk undersøgelse omtalt i Politiken slår fast at danske pikke er meget gennemsnitlige på den lange led, nemlig i snit 14,88 cm. Og det fik mig til at tænke på om nogen har lavet en undersøgelse af hvor længe mænd egentligt kan have samleje før de kommer. Og som altid er Wiki tættest på svaret: seks et halv minut for mænd mellem 18 og 30 år. Det ville selvfølgelig være rart at se andre aldersgrupper også. Læs hele wiki-artiklen om for tidlig sædafgang her.




Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!

Desværre ingen sex-i-naturen-guide + lidt om "Dogging"

Øv, det var en and! Det ville ellers være fedt hvis den agtværdige Danmarks Naturfredningsforening udsendte en guide over de bedste steder at dyrke sex i naturen. Men nej, ikke alligevel.

Flere danske medier kunne nemlig fortælle - med et tydeligt glimt mellem linjerne - at Danmarks Naturfredningsforening var på vej med en fræk guide. Fx skulle Gudenådalen ifølge artiklerne være en af foreningens favoritter, hvor der for alvor er gode chancer for at finde en plet til erotik.

Men det var altså bare noget de sagde for sjov i et radioprogram på P3, siger foreningen nu. Egentligt lidt ærgerligt at de ikke tør gøre det, om ikke andet for at ryste det fodformede image af sig. Og fordi sådan en folder ville være mere end grineren. OBS-og-velfærdsdanmark slår til igen. Se hele historien fra "nyhed" til "and" på Politiken.dk.

Apropos nøgen hud i fri luft: For et par år siden gik nogle af de mere fjollede danske medier ud med "sensationen" om den nye sex-dille "dogging", som angiveligt var på vej ind over DK. Begrebet dækker over det at have sex på offentligt steder mens andre ser på. Altså hundelufter-ser-på-sex. Siden er der vidst ikke sket meget på den front i vores lille bondestat, men det er noget anderledes i England hvor de går mere til udendørsmakronerne. Tjek bare denne oversigt over dogging-steder. Imponerende.

For resten er det på sin plads at slå fast at blufærdighedskrænkelse har en straframme på hele fire års fængsel og at det er en skærpende omstændighed hvis man bevidst forsøger at vise sig frem. (Desværre kun seksuelt, men reglen burde også omfatte politik og en række offentlige personer.) Og det er netop den negative side af offentlighedserotikken at man nemt risikere at vise sig for nogen som absolut ikke har lyst til at kigge på. Måske børn. Måske voksne med helt andre moralbegreber. Eller bare nogen der føler ubehag ved at blive rodet ind i noget seksuelt imod deres vilje.

Derfor duer det ikke at lege med sex i det fri uden at tænke sig meget god om først. En mørk aften på bøsse-cruising-pladsen, i dogging-mosen eller bag skovens tætteste krat går nok. Men ikke bag en lille busk i parken eller i elevatoren på hotellet. Selvom det er frækt i fantasien har man ingen ret til at pådutte andre sine egne lyster i praksis. For så er man faktisk blotter - også selvom man er to og ikke bruger knælange frakker.

Om dette er lovligt endsige ikke krænker andre ved jeg ikke, men 10 point for forsøget og 5 for den artistiske udførsel.

Hvorfor så "sort og farligt"

Hanne skrev:

Hej Jakob

Jeg er i gang med at læse din fine bog (som er rigtig god), og nu har jeg et spørgsmål som jeg håber du vil besvare. Jeg synes næsten alt hvad der handler om hårdere sex, f.eks. bondage, s/m og piercings bliver fremstillet i et sort og hårdt univers, som ikke tiltaler mig. Hvorfor skal det hele være så sort og skræmmende? Er der ikke nogen steder for dem, som synes et klap bagi er dejligt, men som ikke har lyst til alt det andet?

Venlig hilsen
Hanne



Hej Hanne

Du stiller faktisk to spørgsmål, så derfor får du også to svar.

1) Hvorfor så sort og skræmmende?

Jeg kan godt se hvad du mener med at SM, fetich og meget andet ofte fremstilles "sort", men jeg synes efterhånden, at det "skræmmende" er ved at forsvinde. For der er flere og flere mennesker, som forstå, at der er tale om ufarlige og omsorgsfulde sexlege. Og at de, som deltager passer meget på hinanden. Men ligesom med Lochness-uhyret eller Ufoer er der stadig nogen, der bruger "sort sex" til at skabe en utryg stemning (f.eks. i en film) eller en vild "sensation" (f.eks. på forsiden af en avis). Et godt eksempel er det afsnit af Rejseholdet, hvor skurkene er nogle livsfarlige og uhyggelige sadister. Da jeg så afsnittet vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde, for de karakterer har intet har med virkeligheden at gøre. Og netop fordi de er SÅ overdrevede, så virker de latterlige for os der ved bedre... hvis ikke det var fordi at de også skaber uhyggelige fordomme om SM.

En anden grund til at dele af det seksuelle univers virker aggressivt eller "sort" er, at mange af deltagerne fascineres af det farlige og forbudte. Og derfor ønsker de at lege med symboler som signalere fare og alvor. Derfor bliver den sorte farve, faklerne og de tunge kæder til symboler på en dybere fascination af styrke og magt. Eller sagt lidt overdrevet: Hvis bødlerne og fangekældrene i gamle dage havde været grønne, så er jeg ret sikker på at det meste SM-udstyr ville være grønt i dag.



2) Hvad gør man hvis man tænder på "et klap" men ikke på alt det "sorte"?

Tja, det umiddelbare svar er jo: nyd at få et klap bagi (eller give et) og være ligeglad med resten. Er det så svært? ...men OK, hvis man gerne vil besøge en sexklub hvor der er smæk på menuen, have noget fræk legetøj eller bare læse en saftig historie, så kan det være svært at undgå "det sorte". Der er dog muligheder. F.eks. har sexbutikken Lust i København en god blanding af både blidt og hårdt, og stemningen er luksuriøs og lidt dekadent, men ikke sort. Og web-magasinet "More than Vanilla" handler også om mange af de vildere sexlege uden at være synderligt sort. Og så er der selvfølgelig undertegnedes bog, der netop også prøver at få de vilde lege med uden at være særlig hård i udtrykket. Men, sat på spidsen: Hvis du tænder på piercings, fetichtøj, smerte eller noget andet kinky, men ikke er til den sorte æstetik, som tit følger med, så lav din egen i stedet. Hvorfor kan man ikke give en endefuld omgivet at duftlys, lyserøde satinpuder og harpemusik? ...jeg synes faktisk det lyder ret frækt.

Venlig hilsen
Jakob




Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående? Eller måske frække tips eller gode råd? Så klik på "Kommentarer" og del dem med mig og alle de andre som læser med. På forhånd tak!