Speedbandits - guf eller gift?

Kan du huske da Cult knaldede en eksotisk skønhed med utroligt flotte bryster op i samtlige busstoppesteder? Eller for mange år siden, da Carlsberg havde en lækker sild stående bag en dugget rude med Vores øl i hånden?




Nu er det sket igen. Altså ikke at nogen viste nøgenhed i det offentlige rum, men at nogen andre blev sure over det. Denne gang er det net-kampagnen "Speedbandits" der - via Sverige - har gjort nogen så sure så justitsminitser Lene Espersen (K) og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) har måtte se på sagen. Og herefter slå fast at de synes at det er OK.

Og så blev det forvirrende for lille Jakob. Jeg troede at jeg var totalt for nøgne bryster, men nu jeg er i tvivl. For mig startede historien ellers ganske simpelt: i efteråret jeg fik endnu et link til endnu et sjovt site. Og endnu engang klikkede jeg forbi for liiiige at tjekke om det var sjovt. Og det var det faktisk. Et seriøst tv-indslag fortalte på amerikansk maner om de underligt frigjorte danskere der nu havde topløse bikini-piger til at vifte med vejskilte for at få farten ned. I ugerne efter gik linket verden rundt, og millioner af mennesker over hele jorden har set det, sikkert mange uden at fatte at det er en joke.

Cool, tænkte jeg. Dét er sjovt. Og gad vide om ikke Wonderful Copenhagen elsker at verden endnu engang får bekræftet at frisindet lever i Danmark.

Men så rejste vore naboer sig. Svensken! Dette retfærdige, renlige og systematiske folkefærd der kan bygge internationale koncerner og behandle flygtninge ordentligt. Sør'me om ikke svenske meningsdannere synes af vores ellers så fornuftige "Rådet for Større Færdselssikkerhed" var nogle sexistiske slamberter der fornedre kvinder ved at lade dem vifte patter i reklamefilm. (Ja, ordet "patter" er ikke kønt, men når man har set filmen er det lissom at det passer til stemningen.)

Min refleks-reaktion var den jeg altid bruger når svensken bliver snerpet: I har en kæmpe våbenindustri og bygger atom-kabum-værker så tæt på vores hovedstad at vi kan se gammastrålerne gløde om skorstenene, mens I forbyder livsnydelse og sjov. Klap I, Jönsson! Selvom vi i DK lige har lukket Ungeren og Christiania, så kunne sådanne ideer slet ikke være blevet skabt ovre hos jer, hvor alt hvad der er skævt og lidt farligt er forbudt.

Og her kunne historien slutte, hvis ikke det var for en parallel proces et helt andet sted i mit liv. Den cirka fireårige papdatter har nemlig siden hun fik øjne og øre arbejdet benhårdt på at forvandle sig til en lyserød, glimmerbesat, giftelysten disney-variant af en prinsesse. Og selvom jeg personlig er faldet i fælden et par gange, og er kommet til at give hende et par lyserøde sko eller en glimmer-tyl-blingbling-daisy-dingenot, så har vi generelt i familien ikke ligefrem opfordret stumpen til at blive en ny Mary. Tværtimod. Men har man en småpige tæt på, så kan man bare prøve at se verden gennem hendes øjne: alt legetøj, alle bøger, alt tøj, alle film. ALTING opdeler piger og drenge i lyserød-pyssenyssetøs og lyseblå-friskfyr. Seriøst ALT. Selv i de nye afsnit af Kaj og Andrea går det galt. Nu leger Andrea, den offensivt-pædagogiske fornuftspapegøje der tidligere fremstod med fodformede vinger og klid-frø, satantudemig fin prinsesse. Jamen, er intet helligt mere?

Har du tjekket børnetøjet i H&M? Det er opdelt i en drenge- og pigeafdeling. Hvordan tror du drengenes tøj ser ud? Det er sejt, fuld af lommer og rå detaljer. Og det er lavet af vandafvisende materiale. Og hvad med pigernes? Det er lyserødt bomuld eller andet mudder-sugende, fyldt med pelsværk og perler og frynser og glimmerprints. Ikke det fed valg til legepladsen. Og det er ikke underligt at de små piger (tre-fire år!!!) går pink-prinsesse-bonanza når tøjet, legetøjet, tv'et, nettet og alle andre ikke gør andet end at tvangsfodre dem med tyktflydende, lyserød sirup.

Men hvad fan... i helv... har det med svenskerne og Speedbandits at gøre tænker du måske. Mere end du tror.

For ved du hvad, de har forbudt det derover. Eller i hvert fald noget af det. Forleden lavede danske Tøj & Sko en reklame, hvor man direkte sagde at det lyserøde tøj var til piger og det lyseblå til drenge. Og så sagde svensken sørme "Stoppa, det går inta"! Piger og drenge, og deres mor og far, skal selv have lov at vælge hvilken farve de synes bedst om. Reklamer skal ikke fortælle drenge at der er forkert hvis de elsker lyserød. Og pigerne skal ikke stå stive som en pind på legepladsen i glimmer-pels bare fordi de ikkt tør købe det rigtige tøj.

Og til dig der siger "Jamen, reklamer virker jo ikke særligt meget, børnene kan jo stadig selv bestemme hvad de vil" så er der kun et svar: du kan bide kampspids på at de virker. Ellers ville virksomhederne ikke bruge de gigantiske summer på dem. De måler og vejer hver eneste annonces effekt, og kun dem der virker GODT for lov at fortsætte. Så jo, lortet virker. Især på børn.

Tilbage til Speedbandits. Umiddelbart vil jeg helst tænke på "den danske måde", altså med det som vi opfatter som frisind. Og dermed konstatere - som vores justits- og ligestillingsminister netop har gjort - at så længe det er i en god sags tjeneste (at nedsætte hastigheden) så er ryste-patter ok. Det føles rart at være frisindet. Og det føles ikke rart at være svensker-snerpet.

Men Speedbandits ER altså lige på kanten. For det er jo ikke almindelige piger, som vifter kødet. Almindelig piger har nemlig appelsinhud, lidt for store eller små røve/bryster/ben/næser/maver/læber og andre helt almindelig kropsformer. Nææ, det er selvfølgelig som altid optimalt-skabte modeller dybbet i make-up. Og dermed er speedbandits endnu en giftdråbe i det hav som gør at en fjerdedel af alle unge piger (altså 25 procent, fand'me) har spiseforstyrrelser. Og dermed med stor sandsynlighed min egen papdatter om seks-otte-ti år. Akkurat som hun nu vil være prinsesse fordi det er det eneste hun ser, så vil hun senere være modellækker fordi dét er det eneste hun ser. Det bliver jeg virkelig ked af at tænke på.

Og det er i virkeligheden her at kampen burde forgå: akkurat som vi ikke bør opdele børnene i pink eller blå, bør vi ikke opdele vores køn i "lækkerkrop" eller "ikke-lækker" krop. Et nej til Speedbandits handler ikke om et nej til frisind eller til at være fræk og sexet. For min skyld kan man bruge nøgenskab over alt, og jeg ville personligt gerne tage en tur på Strøget kun iført sandaler og vaffelis hvis det var lovligt. Og jeg ser med andre ord gerne masser af nøgenhed både i det offentlige rum og medierne, også porno. Men så længe vi ikke er i stand til at sikre, at nøgenheden er så realistisk at den ikke gør dele af os selv psykisk syge (de 25 pct. af alle piger), så er jeg desværre på snærpe-holdet. Det piner mig, men det er sandt: jeg synes at Speedbandits burde være blevet i skuffen. I hvert fald rent principielt.

Eller endnu bedre: prøv at forestille dig præcis den samme film, men bare med mere almindelig kvinder. Stadig ren-vaskede og i en fræk bikini, men måske med en lidt bred røv og lidt for korte ben. Måske endda en enkelt kvinde over 35. Eller en ordenlig rødtop med fregner. Ville den version måske ikke være endnu frækkere, netop fordi den virkede realistisk? Det tror jeg. Og den vil jeg til enhver tid ønske at se på nettet. Og den ville også være meget sundere at se for en tøs på 14.