Leth - Hvad sker der?

Altså, siden hvornår har man skulle miste sine jobs og lægges for folkehad fordi man har gjort noget der i nogens øjne - men ikke alles - er amoralsk?

Vi er nok en del, der har gjort ting der ikke var fine i kanten (skattesnyd, stof(mis-)brug, utroskab, smugleri osv. osv.). Men kan vi miste vores job af den grund? Ja, hvis vi bliver dømt og HVIS jobbet kræver en ren straffeattest.

Men Leth er ikke dømt og kan heller ikke blive det.

Han gør sig kun skyldig i at skrive om de skjulte, mørke sider som vi alle har i en eller anden version. Måske er han særligt god til at være et gedigent røvhul der skider på kvinder. Måske er han en såkaldt "gammel gris". Måske er han amoralsk. Men hans projekt er først og fremmest at vise alt det som gør os til mennesker, også det beskidte. Had, begær, egoisme og en hel masse andre ugelsete menneskelige egenskaber.

Et demokratis styrke kendes på det vilje til at beskytte alle. Især dem der taler flokken midt imod. Så det står sløjt til i Danmark netop nu.

/jakob

Ingen kommentarer: